Hvor langt tilbage har man kendt duer?
Duer har boet sammen med mennesket i tusinder af år og de første billeder af duer, der blev fundet af arkæologer i Mesopotamien (i dag: Irak) dateres tilbage til 3000 f.Kr. Det var sumererne i Mesopotamien (oldtidens beboere i det sydlige Mesopotamien), der først begyndte at avle hvide duer fra den vilde due, som vi ser i vores byer i dag, og dette menes at være baggrunden for det utrolige spektrum af farver, der findes i den gennemsnitlige flok byduer. Tilbage i tiden ville en hvid due have virket mirakuløs, og dette forklarer, hvorfor fuglen blev bredt tilbedt og betragtet som hellig. Gennem hele menneskets historie har duen antaget mange roller lige fra symboler på guder og gudinder til budbringere, kæledyr, og endda krigshelte!
Bibelske referencer
Den første bibelske henvisning til duen var i Det Gamle Testamente i Bibelen i det første årtusinde f.Kr. og var historien om Noah (Noa) og fredsduen. Senere, i det Nye Testamente, blev duen første gang nævnt under Kristi dåb, hvor duen steg ned som Helligånden, et billede der nu er udbredt i den kristne kunst. Duen blev set som et symbol på sandhed og uskyld. Disse tidlige bibelske referencer har banet vejen for de mange forskellige måder, som duen ses i moderne samfund verden over. Opfattelsen af duen gennem århundrederne har ændret sig fra Gud til djævelen og fra helt til uønsket.
Duegødning – en skattet vare
Selvom dueekskrementer ses som et stort problem for ejendomsejere i det 21. århundrede, blev det betragtet som en uvurderlig ressource i det 16., 17. og 18. århundrede i Europa. Dueekskrementer var en højt værdsat gødning og blev anset for at være langt mere potent end husdyrgødning. Så værdsat faktisk, at bevæbnede vagter var stationeret ved indgangene til dueslag for at stoppe tyve i at stjæle den højt skattede gødning.
I England i det 16. århundrede var duegødning den eneste kendte kilde til salpeter, en væsentlig ingrediens i krudt, og blev derfor betragtet som en højt værdsat handelsvare. I Iran, hvor det var forbudt at spise duekød, blev der oprettet duehuse, hvor dueekskrementerne blev brugt som en gødningskilde til melonafgrøder, og i Frankrig og Italien blev det brugt til at befrugte vinmarker og hampeafgrøder.
Klippedue, ordets betydning
Den vilde due, som vi ser i vores byer i dag, stammer fra en klippefugl, Columba Livia, der historisk findes i kystregioner. Ordet ‘due’ stammer faktisk fra det latinske ord ‘pipio’, der betød ‘ung fugl’. Ordet blev derefter overført til gammelfransk som ‘pijon’, og deraf blev det engelske navn ‘pigeon’ afledt og bruges nu verden over som et almindeligt navn for klippedue. Andre almindelige navne inkluderer ‘husdue’ og ‘vildtlevende due’. I 2004 omdøbte britiske og amerikanske ornitologer officielt fuglen til Rock Pigeon.
Når duer yngler
Duer danner par for livet og kan sætte unger i verden op til 8 gange om året under optimale forhold, hvilke dog sjældent er til stede. Man ser ofte dueunger i efterår og vinterperioden, idet temperaturen generelt er steget. De lægger to æg ad gangen, men ofte kommer der kun én overlevende dueunge på vingerne. Ungernes overlevelse afhænger af den mængde mad forældre-fuglene kan skaffe og mange små unger sulter ihjel. Æggene tager 18/19 dage at klække og både hannen og hunnen ruger på skift på æggene. Begge forældre fodrer ungerne med en særlig ‘duemælk’ (som forældrefuglene selv producerer) i den første tid. Ungerne fødes blinde, men får øjne efter ca. 4 dage. Når ungerne er sultne laver de en særlig lyd og klaprer med vingerne. Ved cirka 2 måneders-alderen er ungerne klar til at forlade reden, men det er en hård tid, de går i møde. I begyndelsen prøver de da også at holde sig til forældrefuglene og tigger fortsat om mad hos disse. Jo længere tid de får lov til at blive i reden eller sammen med forældrene, desto større er deres chance for overlevelse.
Blandt de mest intelligente dyr
Duer anses for at være et af de mest intelligente fugle på jorden, idet de er i stand til at udføre opgaver, der tidligere blev anset for kun at kunne udføres af mennesker og primater. Duen har også vist sig at bestå ‘spejltesten’ (at kunne genkende egen refleksion i et spejl) og er én af kun 6 arter og det eneste ikke-pattedyr, der har denne evne. Duen kan også genkende alle 26 bogstaver i det engelske alfabet såvel som være i stand til at konceptualisere. I videnskabelige tests har duer vist sig at være i stand til at skelne mellem fotografier og endda skelne mellem to forskellige mennesker på et fotografi, når de belønnes med mad for at gøre det.
Men hvad kan dyr bruge betegnelsen ”intelligent” til? Det vigtige for ethvert dyr er at kunne klare sig i en barsk tilværelse og anvende sine instinkter til at navigere i denne. At mennesker tester dyr ud fra egen opfattelse af, hvad der menes med at være ”intelligent” er ret uvæsentligt for dyret.
Duen som symbol
Duen med en olivengren i munden er et kendt billede. Det findes bl.a. afbildet i Peterskirken i Rom (se billede). Symbolet stammer oprindelig fra fortællingen om Noas Ark: Den første fugl Noah (Noa) sendte ud for at lede efter landjord var en ravn: ”den fløj frem og tilbage, indtil vandet var tørret bort fra jorden.” (Første Mosebog 8,7) Ugen efter sendte han en due ud, der vendte tilbage uden at have fundet vand. Ugen efter kom den udsendte due hjem med et olieblad i næbbet, og syv dage efter sendte han en due ud, der fandt landjord og ikke vendte tilbage. Syndfloden var snart til ende.
Duen som freds- og kærlighedssymbol
Duen er et universelt symbol på fred og duen med stråleglans og glorie er et almindeligt symbol på Helligånden. På gravsten er duen hyppigt blevet brugt som symbol på den dødes evige fred. Traditionelt har duen også været kærlighedens symbol, kælenavn til den elskede, den elskovskurrende turteldue. Den ses ofte afbildet sammen med den antikke kærlighedsgudinde Afrodite. To duer, der næbbes, er symbol på kærlighed.
Nogle vælger at betale for, at få lukket en flok hvide duer ud ved bryllupper. En hvid due er som hovedregel en almindelig bydue, som er fremavlet til at have den hvide farve. En sådan due er folk af én eller anden grund ikke fjendligt stemt. Desværre tænker få på, at duerne har skullet transporteres over måske lang afstand, og at de har en meget lang flyvetur hjem. Fordi de har skullet bruges som underholdning og symbol..