Duer er modstandsdygtige over for fugleinfluenza
Forskere, der undersøger reaktionen på milde og svære fugleinfluenza-stammer hos forskellige arter, har fundet ud af, at immunprocesser og nøglegener spiller en afgørende rolle i, hvordan arterne reagerer på infektion.
Et forskerhold fra The Roslin Institute, Edinburgh, forsøgte at lokalisere de biologiske forskelle mellem en række fuglearter, som påvirker udfaldet af infektion. En lang række fuglearter blev smittet med den alvorlige fugleinfluenza-stamme. Resultaterne viste:
Duer havde lave mængder af virussen i deres kroppe og viste et lavt immunrespons efter at være blevet udsat for smitte med fugleinfluenza. Dette tyder på, at de har en iboende evne til at forhindre vira i at trænge ind i celler eller sprede sig – de er altså meget modstandsdygtige over for sygdommen.
Duer betragtes som “blindgydeværter”, hvilket betyder, at virussen ikke replikerer eller spreder sig i dem, og de bliver ikke en smittekilde for andre fugle.
Minimal risiko for mennesker: risikoen for at mennesker får fugleinfluenza fra duer er lig nul.
Forskerne mener også at have påvist, at duer har en indbygget beskyttelse ved at have høje niveauer af det, der er kendt som interferon-stimulerede gener. Disse gener har betydning for, hvordan mennesker og dyr reagerer på infektioner.
Interferoner er en gruppe af forskellige proteiner, der virker som signalstoffer mellem celler, og som forøger kroppens modstandsdygtighed mod virusinfektioner. Tilsammen er de yderst effektive til at modstå og kontrollere patogener – altså de mikroorganismer, som fremkalder infektioner.
Det er i høj grad i fuglebesætninger, som opdrættes til at blive slagtet og spist, eller på anden måde indgår i menneskets hold af fugle, at man finder de mest alvorlige tilfælde. Når mange fugle er presset sammen under unaturlige forhold, så er mulighederne for smitte jo indlysende store.
Danish 
English